Markedsføring på spansk

Har du brug for markedsføring på spansk? Så er du kommet til den rette!

Udover at have en faglig baggrund som cand.ling.merc. i spansk med profilen International Markedskommunikation og PR gør min personlige baggrund som halvt dansker og halvt chilener, at jeg har et indgående kendskab til markedsføring på spansk. Jeg kan både håndtere den sproglige del af markedsføringen, men derudover har jeg også en stor viden om de kulturelle forskelle, der kan være mellem Danmark og Sydamerika – i særdeleshed Argentina og Chile, hvor jeg har boet og arbejdet.

Jeg har tidligere arbejdet i handelsafdelingen på den danske ambassade i Chile, hvor de rådgiver danske virksomheder, der ønsker at eksportere til Chile. Dette job har givet mig en stor viden om den praksis, der skal til på det latinamerikanske marked. Mens jeg var på ambassaden, skrev jeg artikler om markedsforholdene og stod også for at udarbejde markedsanalyser for større danske virksomheder.

Hos Communication by Bello har jeg også arbejdet med markedsføring på spansk blandt andet ved at udføre søgeordsanalyser på spansk og derefter udforme spanske Google Ads kampagner.

Jeg kan desuden hjælpe med at opdatere hjemmesider eller sociale medier-profiler, forfatte blogindlæg og vedligeholde nyhedsbreve på spansk.

Kontakt mig, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dit firma.