Mit navn er Mariana Bello Elgaard, i 2014 startede jeg enkeltmandsvirksomheden Communication by Bello.
Jeg har en baggrund som Cand.ling.merc. i spansk med profilen International Markedskommunikation og PR. På grund af min uddannelsesmæssige baggrund ligger mine styrker både inden for kommunikation og sprog.
Jeg har i mere end 10 år arbejdet med online markedsføring hhv. som pr- og marketingkoordinator hos Visiolink derefter som online mediekoordinator og SEO-konsulent hos mediebureauet Loyalitetsbureauet. For tiden arbejder jeg deltid for INCUBA, hvor jeg er kundekoordinator og også står for en del online markedsføring så som søgemaskineoptimering. Sidst men ikke mindst tager jeg store og små kommunikationsopgaver ind i min egen forretning Communication by Bello.
Mine sprogkompetencer har jeg i praksis brugt som oversætter, rejseleder, medarbejder i handelsafdelingen på Danmaks Ambassade i Chile og som spanskunderviser hos AOF. Derudover er jeg halvt chilener og halvt dansker har derfor været to-sproget hele mit liv.
Hvis du vælger at samarbejde med Communication by Bello, er du sikker på at få én kontaktperson, som står klar til at hjælpe dig alle ugens dage, og som gør alt for at give dig den bedste vejledning fra den indledende samtale, til projektet er afsluttet.
Hvis du vil vide mere om mig, kan du besøge min LinkedIn-profil her.